Kære alle sammen.
Vi er samlet her i dag for at navngive et barn, og efter gammel Freedonisk skik fejre at verden har fået en ny borger.
Som storvisir har jeg fået den ære at skulle navngive dette lille uskyldige barn, som nu skal til at lære de ting, der kræves for at være menneske: At kravle, gå og betale skat. Bag mig hænger Freedonias smukke gamle fane i blåt, hvidt og grønt, som henholdsvis symboliserer havet, himlen og humlen.
Fra den Fredoniske kirkes liturgi har jeg udvalgt et par citater på latin, som synes passende til netop en navngivingsfest.
| Vir prudens ne contra vendum mingit. | |
| Sed nunc poses anum meum vale basiare. | |
| Peccavimus, minximus in lecto. |
Og nu selve navngivningen.
Jeg spørger derfor navnemoderen om barnets navn: Under hvilket navn skal denne lille dreng fremover kendes?
Jeg tilspørger forældrene: Gunilla og Joss: Er I enige om dette?
Og jeg spørger forsamlingen: Under hvilket navn skal denne lille dreng fremover kendes?
| Så dypper jeg dig, Magnus i champagne, som man altid har gjort i Freedonia. | |
| Jeg dypper dine fødder i den gyldne vædske, for at velsigne dig og bede for at du må få et berusende liv, fyldt af gode og festlige oplevelser. |
Vi er nu nået til den smukke gamle tradition, der kaldes ægknusningen.
Alle skulle nu have fået udleveret et æg, som jeg beder jer pille skallen af.
Denne ældgamle skik har i århundreder symboliseret det ny liv, og er et billede på at barnet i vor midte træder ud af sin skal. Man brugte tidligere rå æg, men dels svinede det meget, og dels er der i gamle dage opstået mangt et slagsmål, når gæsterne kom til at ramme hinanden.
Jeg vil nu kaste salt mod alle fire verdenshjørner - en anden Freedonisk skik, der tjener til at velsigne det lille menneske, og sikre at det altid har salt til ægget.
Som afslutning på navnegivningen vil jeg citere D. Kollo, og jeg beder forsamlingen gentage efter mig:
| Hvem du end er, så velkommen til verden | |
| Jeg vil ta' del i dit liv og din færden Hvilken vej dit liv så end vil gå | |
| Og hvilke skuffelser du end vil få | |
| Så si'r jeg: Hvem du end er, så velkommen til livet | |
| Hvad der end sker, så vil et være givet | |
| Første side skrives i et eventyr |
Kære forældre, kære forsamling: Magnus længe leve - hurra - hurra - hurra!