Den 24/1 2002 blev lille Magnus Svendsen hevet ud af hans mors mave under en del babu/babu. Det sidste skyldtes at fru Svendsen havde været til rutine-kontrol hos sin læge, der havde ment ,at hun var alt alt for lille til skulle føde 22/2. Derfor kom hun på Rigshospitalet, hvor de scannede hende. Her viste det sig, at der var problemer med moderkagen, og at junior havde navlestrengen omkring halsen, og blodgennemstrømningen var alt for lille igennem navlestrengen. Hun fik derfor et kvarter inden de foretog et nødkejsersnit. De hev simpelthen en fødende mor med tvillinger af bordet, puttede en prop i hende, lagde rent dækken og fru Svendsen på bordet, hvorefter de snittede et 20 cm hul i Gunilla.

Ud kom der en lille dreng på 1640 gram og 41 cm, af min efterhånden helt lamslåede kone. Men ud over at han vejede 900 gram mindre end han skulle og ikke havde et gram fedt på kroppen, så er han en frisk lille sag. Heldig heldigvis kom han ud, inden der var sket andet end, at han ikke havde et gram fedt på kroppen. Alle organer fungerede og han reagede så normalt, som man nu kan, når man er hevet ud for tidligt.

Lige i begyndelsen røg han i kuvøse, med hjerte-, ilt- og åndedrætsmonitor på Neonatal på Rigshospitalet. Dertil fik han intravenøst sukkervand, fordi han ikke kunne holde blodsukkeret oppe selv. Han havde brugt alle sine fedtdepoter, så opgaven var at sikre at han voksede samtidigt med, at der var til driften af den lille organisme. Vitaminer og alt muligtandet fik han via modermælk, hvor vi startede med 2 ml. Og jeg skal hilse at sige, at det er en speciel oplevelse at kigge på ens søn, mens man holder en lille sprøjte med 2 gram mælk, som skal ind gennem en sonde i næsen, og kræet er viklet ind i flere kabler end et krydsfelt i et IT-firma. Men her viste han hurtigt familierelationen, idet han ikke var mere end en time gammel før, at han havde filtret sig så kraftigt ind i alle ledningerne at der skulle to sygeplejersker til at få ham filtret ud igen.

Min kære kone, der lignede et forstudie til den oversavede dame på grund af lægens manglende hensyntagen til bikinilinien udviste alle de egenskaber, man eller hører om omkring moderstyrke. Efter 24 timer kunne hun stavre rundt og specielt hen til kuvøsen. 48 timer efter var der ingen, som kunne gætte at hun havde et 20 cm ar på maven. Faktisk tror jeg, at hun havde kravlet ned af nedløbsrørene, hvis elevatorerne havde stoppet på Rigshospitalet. Der var og er absolut intet, som kan stoppe hende fra at være ved juniors side. Dertil så strålede hun af MOR, hvilket blandt andet har medført at jeg siden rangegere som nummer fem i familien efter de to katte.

Efter startvægten på 1640 gram, landede Magnus en overgang på 1580 gram, men sukkervand og snart udelukkende mors mælk har langsomt men sikker fået ham over Danpo-grænsen på 1800 gram, så han en måned efter havde en kampvægt på over 2100 gram (mikro-mini-ultra-fluevægt?).Og han har taget på siden.

Alle ledningerne forsvandt efter to uger og sonden efter tre. Derefter fik Magnus mad den rigtige vej.

Blodsukkeret blev stabilt efter 14 dage, og han tog over 30 gram på om dagen de første par måneder, hvilket er fint.

Han er tilmed blevet prøveløsladt og bor nu hjemme, hvor han det første år prøvede at lære at sove om natten og være vågen om dagen - ikke omvendt.