Sukker og stål

Det er det blå lys, som jeg ikke kan lide. Nogen gange når jeg er kørt forbi Rigshospitalet har jeg bemærket det, men jeg har altid troet, at det var lyset fra et laboratorium eller måske et væksthus. Et eller andet neutralt, hvor man havde brug for rensende blåt lys.

Nu ved jeg bedre, og jeg får en lille klump i halsen hver gang jeg ser det. For det er lyset for de små liv, der er snublet ind i vores verden. Det er en form for solarium , der bruges til at brænde den spirende gulsot væk, som nyfødte får, hvis deres egen lever ikke kan klare sagerne selv.

Så under de blå lamper ligger der små babyer. Nogle af dem er store normale babyer, der bare trænger til et ekstra puf i den rigtige retning. Men de fleste af dem kan ligge i en hånd, og har brug for alle de hjælpende hænder, som man kan få.

660 gram fylder ikke meget. Og siger slet ikke noget. De helt små er tavse, for de har ikke råd til at råbe. Der er simpelthen ikke noget at råbe med, og det lidt de kan sige, drukner i larmen fra hjælpemaskineren. Deres eneste signal til omverdenen sker, når en af kurverne dykker på biomonitoren. Ellers ligger de stille, og tager de tæsk som livet giver dem. De kan ikke værge for sig, de kan ikke protestere og de ved ikke en gang, hvad håb er.

Nogen gange holder de til det, andre gange ikke.

Det er forståeligt, at menneskene på Neonatal lever af deres sucesser, for det modsatte ville gøre mareridt til dagligdag. Alle sygeplejesker har en blanding af sukker og stål inden i sig. Og aldrig har jeg set det mere udpræget end hos holdet på Neonatal.

Nu var Magnus bare meget lille, da han kom til verden på dramatisk vis, men han landede på Neonatal da ingen anede, hvad der var sket med ham inde i Gunilla.

Men det var beroligende at komme der som 25 minutter gammel forælder med 1000 spørgsmål og en klump i halsen. Hvem havde regnet med at få spørgsmål om, hvad ens holdning var til at genoplive barnet, hvis det ikke var levedygtigt, når man 12 timer før havde ligget sammen med ens gravide kone, og læst om fødselsforberedelse? Og man syntes at der var en halv kalender til fødslen, og der slet slet ikke var nogen tanker om noget, hvor ordet akut indgår i, før lige nu og lige her.

Men det gik fint alligevel.

For Neonatal er en blanding af stewardesse-service og jægersoldatkompentance. Giv mig en lysende stribe i gulvet, og en sygeplejeske fra Neonatal, og jeg vil være tryg. Selv om afdelingen på sin vis er deprimerende med sine små gennemsigtige kister, er der alligevel en smittende livskraft der også bringer duften af glæde ved livet. Måske er det lige det, som får de små til at følge striben og checke ud ved den rigtige skranke.

Piger i er gode! og vores søn kunne ikke være i bedre hænder end hos jer.

Tak!

JOSS